9 vare(r)

pr. side

Tabel  Liste 

Sorter faldende

9 vare(r)

pr. side

Tabel  Liste 

Sorter faldende

Hvad er Keshi perler? 

 

Keshi perler er på mange måder det tætteste, du kommer til ægte naturperler i dag. Både fysiologisk (dvs. den måde muslingen kommer i gang med perledannelse) og teknisk set (en perle, som består af 100% perlemor og ingen kerne har) er naturperler og keshi perler det samme. 

 

Hvad betyder "Keshi"?

 

"Keshi" er et japansk ord. I oversættelse betyder det "den mindste enhed". Oprindeligt kaldte man de allermindste, 1-2mm, ægte naturperler for "keshi". 

 

Hvordan opstår Keshi perler?

 

Der er forskel på, hvordan de forskellige typer Keshi opstår. Akoya keshi opstår i én og den samme musling, som allerede er i gang med at producere en almindlig kulturperle. Når man høster de almindelige Akoya kulturperler gennemsøger man ofte muslinger for Keshi perler. Er man heldig, så finder man én. Der er dog langt imellem, da mennesker ikke kan kontrollere denne proces. 

 

Med Cortez, South Sea og Tahiti keshi perler er historien en anden. Disse typer muslinger udstøder tit de indsætte kerner. Men nogle gang er man så heldig, at perlemordannelsesprocessen allerede er gået i gang, og da opstår keshi perlerne. 

 


Hvad er Keshi kvalitet, form og størrelse?

 

Kvalitet af Keshi perler er som regel fremragende, da perlemorlag går hele vejen igennem. Dette betyder usandsynlig høj glans og flot orient. 

 

Form og størrelse er afhængig af, om det er Akoya Keshi, eller om det er Cortez, South Sea eller Tahiti. 

 

Akoya keshi er meget små – 1-2mm. De kan være barokke i formen, men tit er de jævnt ovale.

 

Cortez, South Sea og Tahiti er som regel 2-10mm. Dog kan South Sea og Tahiti blive meget, meget store. Især ældre muslinger kan udmærke sig med imponerende størrelser af Keshi. Former af disse keshier er meget markante og let genkendelige. De kan være meget knudrede, men tit ligner de store og små rosiner.