Hvad er en ferskvandsperle?

Ferskvandsperler. Iben Kaufmann for Marc’Harit

 

 

 

Som navnet antyder, dannes ferskvandsperler i ferskvandsmuslinger, oftest af familien Margaritiferidae eller familien Uninionidae. 

 

Margaritiferidae familien trives bedst i koldt vand. Den har langsomt stofskifte og kræver meget ilt. 

 

Uninionidae familien kan tåle varmere vand og vokser hurtigere.

 

Generelt set giver langsommere vækst af muslingen tykkere perlemorslag på ferskvandsperlen. Tykt perlemorlag er generelt godt. Men kvaliteten af en ferskvandsperle er tit bedre, når den kommer fra de hurtigere voksende varmvandsmuslinger, da risikoen for negative yderpåvirkninger på perlemoren gennem tiden også er mindre.   

 

Hvordan er det at være ferskvandsperle musling?

Ferskvandsmuslinger er meget afhængige af deres omkringliggende miljø og af andre dyr. Som larver skal de fastgøre sig til fiskens gæller for at have tid til at udvikle sig. Der får de føde og ly fra rovdyr. Fisken har også godt af at have muslingelarver som gæster – de er nemlig meget gode til at filtrere forurening ud af vandet. En voksen musling kan filtrere op til 30 liter vand per dag og er i stand til at fastholde tungmetaller i deres bløddele. Sådan lever muslinger og fisk i en perfekt symbiose til muslingen er klar til “at flytte hjemmefra”. Alligevel vil kun 5 ud af 1.000.000 larver overleve og blive voksne. 

 

Før i tiden fandtes ferskvands perlemuslinger mange steder i verden, ikke mindst i Nord Europa. På grund af forurening og industrialisering blev de så godt som udslettede. I dag opdrættes ferskvandsmuslinger hovedsageligt i Øst Asien: i Thailand, Indien, Vietnam, Filippinerne, og Kina.

 

Hvilke anvendelser har en ferskvandsperle? 

Umiddelbart skulle man tro, at en ferskvandsperle kun kan bruges til smykker. Virkeligheden kunne ikke være mere anderledes. Ferskvandsperler bruges i stor stil i smykkeindustrien, medicinalindustrien, som tilsætning i dyrefoder m.m. Derudover forsyner den store amerikanske perleindustri ved Mississippi floden de fleste perlefarme i verden med perlemorskerner, som indsættes i saltvandsmuslinger til produktion af saltvandsperler.  

 

Hvordan bliver en ferskvandsperle til?

Der kan indsættes op til 40-60 stykker væv i en enkelt ferskvandsmuslings kappevæv, der dækker skallens indre overflade. For at få højkvalitets ferskvandsperler er grænsen dog på ca. 5 perler per musling, afhængig af muslingens størrelse. Hvis donorvævet opløses i processen af perlemorsdannelse, vil ferskvandsperlen bestå af 100% perlemor ligesom ægte naturperler. Kun 1% af alle ferskvandsperler kernepodes som saltvandsperler, da ferskvandsmuslingers kappe generelt er for tynd.

 

Hvor kommer ferskvandsperler fra i dag? 

Kina er den altdominerende supermagt i ferskvandsperleproduktion. Provinserne Zhejiang, Jiangsu, Anhui, Hunan, Juangxi og Fujian står for en gigantisk del af  ferskvandsperlemarkedet i dag. Men også Thailand, Filippinerne, Vietnam, Indien og USA har ferskvandsperleproduktion.   

  

Hvor lang tid tager det for en ferskvandsperle at vokse?

Nogle arter af ferskvandsmuslinger er så seje, at de kan lever op til 150 år! Ikke underligt, at det tager dem så lang tid at producere en perle. De har tid nok! Det er ikke ualmindeligt for en ferskvandsperle at tilbringe 5-7 år i muslingen, før den er klar til at forlade sin vært. 

 

Som regel skifter ferskvandsmuslingen opholdsstedet ud op til flere gang i sit lange muslingeliv. Farmene har ikke råd til at vente på udbyttet til ferskvandsperlen er helt klar. Muslingerne bliver solgt til “mellemfarmerne”, som plejer dem på forskellige stadier af deres liv. Det interessante er, at kvaliteten af perlerne bliver bedre af disse flyttemanøvre, da miljøforandringer stimulerer perlemorproduktionen.  

 

God fornøjelse med din ferskvandsperle! Den har været længe om at nå hjem til dig!