Cortez-bæredygtig farming

 

Går du op i bæredygtighed?

 

Går du op i bæredygtighed, så er det vores Tahiti, South Sea og Cortez, du skal vælge. Der kan vi 100% stå inde for ansvarlige arbejdesvilkår og miljømæssige forhold.

 

Kan du acceptere, at perlerne vaskes i et let blegende middel, før de når til dig, så er vores japanske Akoya perler også et ansvarligt valg.

 

Men er vi ude i ferskvandsperler, så bliver det svært at garantere noget. De fleste ferskvandsperler kommer fra Kina, og selv om der også dér findes bæredygtig perleproduktion, er det ikke alle mellemled, vi kan kontrolere. Det bedste bud på bæredygtige ferskvandsperler, vi kan komme med, er vores AB kvalitet ferskvandsperler. Der kan vi som minimum garantere, at perlerne ikke er farvebehandlede og ikke er bleget. 

 

Hvad er bæredygtige kulturperler? 

 

Der findes ikke internationale regulationer og certificeringer for bæredygtighed inden for perlefarming. Dette er dog ikke ensbetydende med, at der ikke findes bæredygtige perler og bæredygtig perledyrkning. Faktisk stik modsat. De seneste år har der været rigtig meget fokus på bæredygtighed i de perleproducerende lande. Ikke mindst fordi ansvarlig perledyrkning og ordentlige sociale forhold er i farmernes egne interesser. 

 

Der kan nævnes 4 hovedkomponenter i begrebet bæredygtighed inden for perlefarming. 

 

  • Perlemuslingernes velvære 
  • Naturmiljøets balance
  • Efterbehandling af perlerne
  • Arbejdsvilkår

 

Skånsomt dyrkning af perler. 

 

En syg og stresset musling kan ikke producere flotte og store perler af høj værdi. Perlernes kvalitet og opdrætsforhold hænger som regel sammen. Mange kvalitetsbeviste opdrættere forsøger derfor at skabe optimale forhold for perleproducerende muslinger – rigeligt med plads, rigtig næring og minimum stress under podningen. 

 

At opretholde en sund bestand af muslinger kræver biodiversitet og ikke forurenet vand. Introduktionen af perlefarming betød forbedring af marinemiljøet rigtig mange steder i verden. Det betyder samtidigt, at for at dyrke perlerne ansvarligt bør farmen flytte sted ca. hver 20. år. Der er dog kun ganske få steder i verden, hvor denne regel overholdes. Dette gælder bl.a. farmerne på Tahiti (Tahiti perler), i Australien (South Sea perler), udvalgte farme på Filippinerne (South Sea perler) og i Mexico (Cortez perler).

 

Efterbehandling af perlerne er perlerne stadigvæk ægte? 

 

Tahiti, South Sea, Cortez og Conch perler  udsættes ikke for noget form af efterbehandling i deres oprindelseslande. Så hvis du leder efter de mest ægte og autentiske perler, er det disse saltvandsperler, du må gå efter. Her på siden vil du ikke finde disse perler efterbehandlede. Køber du derimod perler et andet sted, skal du være opmærksom på, at varmebehandling og farvemanipulering anvendes af nogle eksportører. Er dette tilfældet, forringes perlens værdi betydeligt og du skal ikke betale samme pris for det, som du gør, når perlen er uberørt og ubehandlet! 

 

Akoya perler plejer at få en let blegende vask efter de fiskes ud af havet. I Japan betragtes det som naturlig og skånsom rengøring af perler, som på ingen måde forringer deres ægtethed og værdi. 

 

Ferskvandsperler er de perler, som generelt udsættes for mest behandling. Mange rigtig hvide ferskvandsperler er bleget, voksbehandlet og poleret. Ferskvandsperler i andre farver, som ikke er hvid og nuancer af lyserød, er kunstigt farvet. Er ferskvandsperlen efterbehandlet på én af disse måder, er den meget mindre værd, end når den er ubehandlet. Hvis du vil have en ferskvandsperle af højeste værdi og én, som gennemgik minimum behandling, så vælg en ferskvandsperler i kvalitet AB. Under kvalitet AB kan vi ikke garantere, hvilke efterbehandlinger berlen er gennemgået. 

 

Arbejdsvilkår. 

 

Der er kun ét led mellem os og en perlefarm. Vores samarbejdspartnere har personlig kontakt med farmerne og udvælger perlerne personligt 1-2 gange om året. Dette er vores bedste garanti for, at arbejdet udføres under anstændige forhold.   

 

Betyder bæredygtighed noget for dig, så køb kvalitetsperler!